Smag for Mad!

Smag for Mad!

Om bloggen

Madnørd eller Foodie er nok de begreber der dækker mine interesser mest :-) så der vil være lidt af hvert indenfor mange felter.

Pulled pork

OpskrifterPosted by Henrik Pelsen Mon, September 16, 2013 11:46:13

Pulled pork

Ingredienser:

Nakkesteg (Så mange du kan få plads til i grillen eller ovnen)

50 g brun muscovado sukker

50 g stærk/mild paprika alt efter smag

2 spsk friskkværnet/stødt sort peber

2 spsk godt salt ¬fx Maldon eller anden type flage salt

1 spsk cayennepeber

2 tsk sennepspulver (gule frø)

Sauce

4 dl æbleeddike prøv Meyers eller Urtekrams

3 spsk. Ketchup gerne din egen

2 spsk. Muscovado sukker

4 tsk. salt

1 spsk. tabasco

1-2 tsk. chiliflager (styrke efter smag)

1-2 tsk. friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde:

Tag en nakkekam. Afpuds let, sener og fedtansamlinger fjernes, altså et stort reelt stykke kød. Gnid ”rubben” (krydderi blandingen) på. Varier til din smag kan gøres i det uendelige. Med tiden finder eller har allerede sin egen yndlings-rub. Opskriften herover er klassisk, der er rigeligt til 2 nakkestege.
Smag på rubben. Den skal være sød og stærk. Gnid rigelige mængder rub ind i stegen. Kom stegen i en pose og læg på køl. Helst natten over - men i hvert fald 4-5 timer.

Fyld en vandbeholder der kan holde til varmen.
Tænd grillen/ovnen. Kom langtids-briketter i beholderen og måske lidt røgtræ, som fås grill-forhandlere.
Hold øje med temperaturen i grillen/ovnen. Den bør ligge på omkring 100-110 grader, måske lidt under men ikke for meget over. Kom kødet på grill-risten. I en grill kommer kødet ikke i direkte kontakt med varmen og de glødende kul, hvis du har lagt kullene ude i siden. Vandet opvarmes og blandes med røgen fra røgtræet og varmen, og det er denne cocktail, der i løbet af 10-12 timer forvandler nakkefileten til et fantastisk velsmagende stykke kød med en lækker konsistens.
Der skal ikke arbejdes mere med kødet. Har man en god grill/ovn, så passer det sig selv. Hold øje med temperaturen og lad nakkestegen hygge sig. Den kan sagtens tåle mere end 12 timer, hvis det skal være. Og en stor grill kan brænde i op til 20-24 timer på én opfyldning.
Stegen bliver ganske mørk og dækkes af en stegeskorpe, der kaldes barken. Når den har fået nok, tages den ud af grillen /ovnen og hviler en halv times tid. Derpå kan den ”trækkes” fra hinanden med 2 gafler eller de bare næver- heraf navnet Pulled Pork. Kødet blandes med lidt sauce og kommes i gode, store burgerboller sammen med en skefuld coleslaw.

Krydret sauce

Bland alle ingredienser grundigt og smag til. Saucen skal være sur, sød og stærk. Kom den i en beholder med låg. Den kan holde sig længe i køleskabet, og kan også bruges til andet end "Pulled pork".

Coleslaw

Ingredienser:

½ lille hvidkålshoved

3-4 gulerødder

2 stængler blegselleri

100 gr. mayonnaise

200 gr. yoghurt naturel

1 spsk. dijon sennep

salt, peber, sukker

evt. lidt fløde el. mælk

Fremgangsmåde:

Riv gulerødder, hvidkål og blegselleri på den grove side af råkostjernet. Rør mayonnaise og yoghurt sammen med sennep og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Hvis dressingen er lidt for tyk kan man give den en sjat fløde, eller mælk.

De revne grøntsager vendes i dressingen og det hele sættes på køl. Den må gerne stå og trække i en times tid eller mere.

Smag til lige på den inden den serveres - det kan være den skal efterkrydres.



  • Comments(1)//www.smagformad.dk/#post10